Skip to content

Folkeklubben x Suspekt - Børn af den tabte tid, 7" Vinyl

€ 10.75

Product description

7" vinyl.

Side A; Børn af den tabte tid – Folkeklubben feat. ORGI-E (Rune Rask Edit)

Side A; Danmark – Suspekt & Folkeklubben


Oplag: 1.000 stk.


Rapperen Orgi-E fra Suspekt medvirker på Folkeklubbens ”Børn af den tabte tid”. En sang om Danmark - om fælles fortid, historie og kulturarv. Og om at have ét ben plantet i den fjerne tid før murens fald og informationsrevolutionen og et andet i en hypermoderne nutid.

 

Folkeklubben færdiggjorde engang i september 2020 indspilningerne af deres femte album ”Børn af den tabte tid”. For sjov sendte de titelsangen til Emil Simonsen også kendt som Orgi-E. En uge efter lå en ny udgave af sangen i postkassen – editeret af Rune Rask.

 

Sangen rummer det bedste fra to verdner som på papiret har meget lidt til fælles. Den ene gruppe synger om Torben Ulrich og Sorte Tulipaner, den anden om Proletarer og om at Sutte den op fra slap. Alligevel har de på afgørende punkter nærmest alt tilfælles:

 

”Vi er født omkring årgang 80. De små årgange, der kunne vælge frit fra hylderne i et velfærdssamfund - en ordnet verden med post, skattevæsen, statsbaner, smøger, foreningsliv, kernefamilier og friluftsbade. Så faldt Muren, Internettet så dagens lys og med ét var den gamle verden tabt. Vi er børn af den tabte tid.” Siger Kjartan Arngrim forsanger og sangskriver i Folkeklubben.

 

Emil Simonsen fortsætter:

”Vi er rundet af den samme Danmarkshistorie samme følelse af, at en tid og en verden tabes og forsvinder. Det er de erfaringer som gør os i stand til at skrive en sang som denne og holde os relevante og på toppen i en – for vores branche – fremskreden alder. Og måske en del af hemmeligheden bag gruppernes succes og lysten til år efter år at tage på opdagelse i eget land. Som vi efterhånden kender bedre end de fleste. Vi tog diskotekerne, Folkeklubben spillede forsamlingshusene og nu står vi her.” 

 

Folkeklubben og Suspekt samarbejdede sidst på sangen ”Danmark” fra 2015. En sang, der har opnået millioner af streams og views på YouTube. De to sange hænger sammen som refleksioner over landet og historien, siger rapperen og sangeren:

”Vi er bevidste om hvor vi kommer fra og hvad vi er rundet af, men vi længes ikke tilbage til noget som helst. For som vi synger i sidste linje af ”Børn af den tabte tid” – ’Vi står i grunden lige dér, hvor vi altid gerne har villet være.’” Lyder det samstemmende fra Kjartan og Emil.

Recommended for you
Similar products